Farvel til Salsa
Jonas Risvig / Danmark / 2025 / 60 min
BUSTER siger farvel til den populære serie ‘Salsa’ med manér! Oplev de to allersidste afsnit nogensinde på det store lærred og vær med. Sammen tager vi ordentlig afsked med serien, der har fyldt både mediebilledet og publikums hjerter.
I forbindelse med visningen kan du møde David Brorson Fich fra DR – udviklingsproducent, executive producer og medskaber af Salsa. Han løfter sløret for, hvordan serien blev til, og deler historierne bag rejsen fra idé til færdig tv-succes.
Bemærk: Det tidligere annoncerede besøg af instruktør Jonas Risvig finder desværre ikke sted ved denne visning alligevel.
