Dato, tidspunkt & sted

2. oktober 2020 - Kl. 10:30 til 11:28 - CinemaxX
DKK 17,00

126 på lager

Ryd

Fast horse + En mand vender tilbage

Instruktør: Mahdi Fleifel + Alexandra Lazarowich
Original titel: A Man Returned + Fast Horse, 2016 + 2018
Varighed: 30 min. + 13 min + 15 min. Mere end Film i biografen

EN MAND VENDER TILBAGE:
Reda Al-Saleh er drug-dealer i den palæstinensiske flygtningelejr Ain al-Hilweh i Libanon. Han ligner en gangster, han er heftigt bevæbnet og er afhængig af heroin, men han er kommet tilbage til det kvarter, og den bydel, hvor han er vokset op, for at skabe sig et hjem med den pige han har elsket, siden han var 17.

“EN MAND VENDER TILBAGE ” er en rørende gangster-historie om Reda i dagene op til hans bryllup. Vi følger ham, når han modvilligt handler jakkesæt og slips, bygger sit hjem til sig selv og sin kommende hustru og ikke kan passe sin vielsesring.

Filminstruktøren Mahdi Fleifel har lavet en fremragende film om en ung mand, der forsøger at skabe sig et liv, efter i næsten et årti at have kæmpet for at realisere sin drøm om at skabe sig et liv i Europa og som efter 3 år på gaden i Athen og en lang fængselsstraf i Libanon, nu skaber et nyt, iblandt Ain al-Hilwehs øvrige 120.000 beboere.

Filmen er en kærlighedshistorie, bittersød som livet i en af mellemøstens største flygtningelejre. Den danske digter Yahya Hassans forældre flygtede fra en tilsvarende (men mindre) flygtningelejr i det sydlige Libanon i 1980erne, Camp Wavel. Yahya har et digt “Morgenbøn i Libanon”, som handler om et besøg hos mormor og morfar i lejren.

Afspil trailer EN MAND VENDER TILBAGE

FAST HORSE:
Nordamerikas originale ekstremsport “Blackfoot bareback riding”, er en tradition hos oprindelige folk, der går 400 år tilbage. Her rider rytteren uden sadel og springer fra en hest til en anden under et hæsblæsende hestevæddeløb.

Cody Big Tobacco er en ung uprøvet jockey og han er hovedpersonen i dokumentarfilmen “Fast horse”. Filmen vandt en pris under Sundance film festival 2019 og følger holdet omkring den unge jockey´s forberedelser til det årlige hestevæddeløb “Calgary Stampede”, hvor unge Cody skal tage kampen op med de bedste ryttere fra Blackfoot stammen.

Kameraerne er helt tæt på, når Cody kaster sig op på sin hest og man kan virkelig mærke farten og suset i den heftige sportsgren i filmen. Filmen sætter fokus på traditioner, som heldigvis stadig lever i bedste velgående på trods af de nordamerikanske oprindelig folks udsatte position i det amerikanske og canadiske samfund.

Afspil trailer FAST HORSE

Klassetrin:
Udskoling

Fag: Dansk, Engelsk, Historie, Idræt, Samfundsfag

Sprog / dubbing / undertekster: Arabisk
Engelsk
Med engelske undertekster

Land(e): Canada, Danmark, England, Holland, Libanon

Tips til lærerne:

Begge film handler om unge mænd i meget udsatte positioner. Reda Al-Saleh er drug-dealer i den palæstinensiske flygtningelejr Ain al-Hilweh i Libanon og Cody Big Tobacco er en ung uprøvet jockey fra Blackfoot stammen. De er begge seje, stærke og står i udfordrende situationer, fysisk og psykisk.

BUSTERs undervisningsmateriale om ‘Familie’ kan med fordel bruges i forlængelse af filmene, hvor eleverne kan arbejde med, hvor forskellige familiesammensætninger kan være, og hvor forskellige forudsætninger familier kan have her i verden. Med materialet ‘Identitet & Normer’ kan I yderligere tale om forskellige former for identitet og hvordan de er præget af de omkringliggende normer.

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Her kan du se en video om vores undervisningsmateriale til filmpakken om FAMILIE og IDENTITET OG NORMER.

Når du køber billetter til filmen, modtager du automatisk undervisningsmaterialet, lærervejledning og adgang til alle undervisningsvideoerne på din ordrebekræftelse.