Drengen og elefanten

Kortfilm / Sonia Gerbeaud / Frankrig
Sarte blyantsstreger af et klasselokale med rækker af borde og nysgerrige ansigter, der hvisker og glor. Filminstruktør Sonia Gerbeauds animationsfilm illustrerer på poetisk vis det at føle sig anderledes og udenfor fællesskabet ved at lade sin hovedperson starte i en ny klasse som elefant. “Se, hvor store ører han har”, hvisker en elev, da drengen træder ind i sin nye klasse. Det er en tidløs og legende fortælling om at føle sig anderledes og bogstaveligt talt være elefanten i rummet. Den venlige og lidt ængstelige elefant holder sig med hængende snabel for sig selv i frikvarteret - leger, drømmer og sanser i sin egen verden. Men heldigvis er der en anden i klassen, der har lyst til at lege med. Farver, lyde og streger mødes i en rørende fortælling, som starter mange gode snakke om venskab og det at føle sig anderledes.

Log ind

Opret bruger

Opret en gratis profil for at få adgang til at købe billetter til skoleprogrammet, samt have mulighed for at kunne lave dine egen udvælgelse af favoritfilm.