Katarina Launing / Norge
9-årige Mortimer har nul abonnenter og nul likes på sin YouTube kanal, men så sker der pludselig noget i den lille kedelige by Kjedly: en tyv bryder ind i folks huse og stjæler små stykker legetøj - og Mortimer sætter alt ind på at “uppe” sit game og få flere abonnenter på sin kanal ved at sætte jagten ind på forbryderen. Hvad han ikke ved er, at en ildsprudende drage også er nødlandet i byen. Dragevogteren er en hyggelig og sjov film med dragefælder, rollespillende fædre, præmie-guldfisk og jagten på en portal til dragernes hemmelige verden. Et norsk juleeventyr om venskab og hjælpsomhed.Skoleprogram - info til lærere
Fag: dansk
Klassetrin: Indskoling & Mellemtrin
Emner: Eventyr, Familie, Normer og identitet, Natur & Norden
Temaer: Sanserne i biografen, Nordiske filmfortællinger & Kærlighed til naturen
Se undervisningsmaterialer
Undervisningsmaterialer
BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Dragevogterens jul
Undervisningsmateriale
Dette materiale lægger op til et forløb om klassens forbrug af digitale medier og en fælles refleksion om den rolle, de digitale medier spiller i vores liv – på godt og ondt. Det knytter sig til de film i programmet, hvor digitale medier spiller en frmetrædende rolle i plottet. I vil komme til at mappe jeres egen klasses forbrug, jeres egne interesser online og diskutere, hvordan man kan bevæge sig bevidst og kildekritisk rundt på internettet.
Undervisningsmateriale
Vil I se filmen med Norden og det nordiske sprog som fokus? Dette materiale kan bruges, når I ser film fra Norge, Sverige, Finland, Island, Førøerne eller Grønland. Brug filmen som anledning til et forløb om de spændende sprog, der tales lige på den anden side af den danske grænse og til at udforske (forskel)ligheder mellem os danskere og vores nordiske naboer, når det gælder kultur, samfund og børne- og ungdomsliv.
Undervisningsmateriale
Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.