Kortfilmpakke
Oplev de to nyeste afsnit af serien ‘Min tro’ - historier om tro fortalt af børn til børn. Foruden at gå i dansk skole, at være omkring 10 år og bo med deres familier i Danmark, deler børnene også det at have en tro. De har følelsen af at være forbundet til noget større, og vi får et sjældent indblik i, hvordan det er at være troende barn i dagens Danmark. I fortællingerne skildres religion, som det opleves for børnene: noget trygt og glædesfyldt, noget fascinerende og mystisk, og samtidig som nogle meget konkrete rutiner i deres hverdag. Måske er vi ikke så forskellige, som vi tror? Denne gang skal vi ind i et Hinduistisk tempel med pigen Anvita og møde Elliot og Liam, der tror på videnskaben som en religion.
Min tro – Kan dinosaurerne genopstå?
Kortfilm / Cathrine Marchen Asmussen / Danmark

Min tro – Verden er en stor Sjæl
Kortfilm / Cathrine Marchen Asmussen / Danmark