Børnene fra Snelandet (Weekend)

Instruktør: Zara Balfour, Marcus Stephenson
Original titel: Children of the Snow Land, 2018
Varighed: 97 min + 20 min. Mere end Film i biografen

De tre teenagere, Nima, Tsering og Jewaay, som alle er født i isolerede fattige landsbyer i Himalaya bjergene i Tibet, blev som 3-4 årige sendt væk fra deres forældre for at gå i skole i storbyen Kathmandu. De tre børn har ikke set deres forældre siden, de var helt små og filmen følger deres rejse tilbage til deres landsbyer og deres trekking gennem nogle af de vildeste og hårdeste landskaber på kloden.

Filmen er på alle måder et eventyr fra virkeligheden. Landskaberne og naturen er fantastisk og gensynet med Nima, Tsering og Jewaay´s forældre bliver på alle måder en øjenåbnende og livsforandrende oplevelse for de tre teenagere. Filmens store force er mødet med de tre unge som ærlige, reflekterede og moderne verdensborgere, der fortæller deres egen historie med stor selvindsigt og varme.

Filmen er nomineret til BUSTERS BØRNEPRIS 2020.

VISNINGER:

Søn, 27/9 kl. 10:00 – Grand Teatret
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

Søn, 4/10 kl. 10:00 – Big Bio Nordhavn
Billetpris: 50 kr.
» KØB BILLETTER «

På grund af corona, må Mellemfolkeligt Samvirke ikke tage ud at holde oplæg. Derfor er særvisningens oplæg aflyst søndag 4.10. (Opdateret 29.9)
I forbindelse med visningen (4.10.)  af den hårde, skønne og vilde film om børnene fra snelandet, kommer mellemfolkeligt samvirke og snakker om filmen i forbindelse med FN’s verdensmål og hvordan man arbejder med lige muligheder for uddannelse, for alle.

Sprog / dubbing / undertekster: Engelsk

Land(e): England, Nepal

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 20 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.