Linda Hambäck / Sverige, Danmark & Norge
9-årige Jonna har ingen familie og bor på et lille børnehjem med sine venner. En dag ankommer en lille ramponeret bil til hjemmet og før hun har set sig om, er hun blevet adopteret af en høj, behåret gorilla i mennesketøj. Gorillaen har ikke noget navn, men er tydeligvis en dame-gorilla og driver en lille skrotplads med salg af genbrugsting i skoven tæt ved børnehjemmet. Her er alt helt anderledes end på den ordentlige sovesal, hvor Jonna har levet hele sit liv. Langsomt lærer Jonna og gorillaen hinanden at kende, og det går op for dem, at selvom der er mange forskellige stjerner på himlen, ja, så er der kommet en ny, som de to kan samles under i kærlighed: abestjernen. Filmen er baseret på en bog af svenske Frida Nilsson og er en intelligent og rørende film om at finde en familie, der hvor man mindst venter det.Skoleprogram - info til lærere
Fag: dansk
Klassetrin: Indskoling
Emner: Eventyr, Familie & Norden
Temaer: Fra bog til film & Nordiske filmfortællinger
Se undervisningsmaterialer
Undervisningsmaterialer
BUSTER tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer, som I kan bruge i forbindelse med jeres filmvisning. Materialet handler ikke om den enkelte film, I skal se, men lægger op til et tematisk eller fagligt forløb, som I kan integrere filmoplevelsen i. Tænk det som et fagligt eller tematisk sæt briller, som I sammen ser filmen igennem og som giver jer nogle særlige opmærksomhedspunkter for biografoplevelsen. Nedenstående materialer er anbefalet til denne film: Abestjernen
Undervisningsmateriale
Denne film er 'dubbet' med dansk tale. Dubbing er en disciplin indenfor film, hvor stemmer og dialog udskiftes med stemmer på andre sprog end det originale. Dubbing består af en række sjove processer, som passer til fagene Engelsk, Dansk, Medier og IT. I materialet her arbejder I med kortfilmen Flap Crashers. I skal starte med at oversætte filmens dialog-liste fra engelsk. Derefter skal I caste stemmer. I arbejder også med kortfilmens originale manuskript, som vi har lånt af The Animation Workshop og filmens instruktør John Mallett, derefter skal I øve dialogen og forsøge jer med at live-dubbe. Når I først har arbejdet med dubbing, vil I opleve dubbede film og tv-serier på en helt anden måde.
Undervisningsmateriale
Familier kommer i alle mulige former, farver og størrelser i BUSTERs program. Filmene konkretiserer det komplekse i at være en familie på mange forskellige måder og er oplagte til at reflektere over familieformer og -roller i klassen. Dette materiale kan bruges til at analysere den film I skal se på festivalen med familien som omdrejningspunkt. Med de forskellige øvelser arbejder I med at udvide familiebegrebet og reflekterer over, hvilke familieformer I selv støder på i film og serier, og hvilke der mangler. I slutter af med en 'familieanalyse' af filmen
Undervisningsmateriale
Lær eventyrets basale regler at kende gennem sjove og kreative øvelser, der sætter hele klassen i gang med at fortælle og finde på. Før visningen arbejder I med eventyrets karakterer og grundstruktur (hjemme-ude-hjem), og efter visningen samler I op med en sanseøvelse, genkendelse af genretræk og morale samt en anmeldelse. Vi anbefaler både dette materiale til film, der kan kategoriseres som klassiske eventyr og film som trækker på (eller måske endda bryder med) de basale genretræk for eventyret.