Dato, tidspunkt & sted

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

A world not ours – på sommerferie i en af verdens største flygtningelejre

Instruktør: Mahdi Fleifel
Original titel: Alam laysa lana / A world not ours, 2012
Varighed: 93 min. + 15 min. Mere end Film i biografen

Mahdi Fleifels fremragende dokumentarfilm “A world not ours” er en spændende film om en verden, som de færreste kender. En verden som vi ser i nyhederne, men som det er meget svært at forstå findes.

Mahdi fortæller sin personlige historie om hans og hans families tilknytning til den enorme palæstinensiske flygtningelejr Ain al-Hilweh i det sydlige Libanon, en palæstinensisk by, midt i Libanon. I flygtningelejren bor 120.000 indbyggere med rettigheder, som er helt anderledes end den resterende befolknings.

Mahdi fortæller, hvordan det lykkedes hans familie at flygte fra lejren og til sidst få asyl i Danmark, hvor han er vokset op. Hver sommer gennem hele sin barndom er Mahdi og familien rejst på ferie tilbage til lejren for at besøge hans bedstefar og onkel. Mahdi begynder at filme, hvad han oplever i sine ferier. Og han begynder at spejle sit eget liv og sin ven Abu Eyad, som ikke har mulighed for at forlade lejren.

Filmen introducerer os til nogle af de millioner af mennesker, der i generationer har levet deres liv i flygtningelejre kloden over. Og mødet med 3 generationer af statsløse palæstinensere, der længes efter et hjem i et land, som ikke længere er deres, er en rørende historie om længslen efter at høre til og leve i frihed.

Film er blevet nomineret til over 150 filmpriser internationalt og har vundet 73. Den danske digter Yahya Hassans forældre flygtede fra en tilsvarende (men mindre) flygtningelejr i det sydlige Libanon i 1980’erne. Camp Wavel. Yahya har skrevet et digt, “Morgenbøn i Libanon”, som netop handler om et besøg hos mormor og morfar i lejren.

særvisning 23.9 kl. 10.30

Til denne visning får vi en fortæller fra DFUNKs Flygtninge Fortæller til at fortælle deres egen historie om at være ung med flugterfaringer.

De unge fortæller med stor humor og alvor om flugt, savn, uventede og finurlige møder med det danske samfund og om håb for fremtiden.

Klassetrin:
Udskoling

Fag: Dansk, Historie

Sprog / dubbing / undertekster: Arabisk
Engelsk
Med danske undertekster

Land(e): Danmark, England, Forenede Arabiske Emirater, Libanon

Mere end film:

BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 15 minutter, som passer præcis til jer. På BUSTER ser vi det som en af vores fornemste opgaver at introducere børne- og ungdomspublikummet til biografrummets magi, men også til viden om det filmhistoriske rum og at give dem erfaringer med store kulturoplevelser i det fællesskab, som en filmvisning i biografen er. Et fællesskab som står i modsætning til forbrug af film og tv-serier via solo-streaming. Vi lover jer en ganske særlig BUSTERs live oplevelse, lige inden filmvisningen begynder.

Undervisningsmateriale:

Til denne visning er der ikke tilknyttet undervisningsmateriale.