Tysk

Buster har samlet en række skønne film fra Tyskland med gode historier om det tyske samfund eller fra den store tyske historie. Der er film til både mellemtrin og udskolingen. Tag tyskklassen med ind og oplev nogle af de stærkeste og nyeste tyske film til børn og unge. Filmene er fantastiske indgangsvinkler til at eleverne kan blive mere fortrolige med det tyske sprog, men bestemt også med nogle af de største nedslagspunkter i den altid fascinerende tyske historie. Filmene strækker sig over alt fra animation, til socialrealistiske spillefilm og historiske film om 2. Verdenskrig. Udover at arbejde med filmenes spændende emner, er det også oplagt for eleverne at arbejde med at tale om film, filmsmag og filmgenre på tysk. Det er altid en god icebreaker at tale om film, når man skal tale med en tysker!