Stop-motion animations workshop
Leg med de nordiske sprog og prøv at animere en scene til en film. I denne workshop skal I arbejde med at lave enkle stop-motion-animationsscener, som sættes sammen til en film af en professionel instruktør. Her er et får! BUSTER har brug for jeres hjælp til at skabe sjove karakterer og hæsblæsende action til historien om fåret. I forløbet kommet i til at arbejde med de nordiske sprog og animationsteknikker. Eleverne skal udvikle deres egne karakterer, replikker og animere en scene i stop-motion. Det eneste, I skal bruge, er en smartphone og masser af fantasi. Som lærer behøver du ikke være ekspert i det filmtekniske. Vi har skabt et let tilgængeligt forløb, der trin for trin guider jer gennem opgaverne og ender ud i en nem og sikker proces for at uploade jeres materiale. Filmen får premiere på nordeniskolen.org, ved deltagelse i workshoppen har I mulighed for at vinde en filmfest for klassen til en værdi af 5.000 danske kroner. Vi glæder os til at se, hvad I finder på!
Når I bestiller en gratis billet til workshoppen, gælder den for hele klassen. Bemærk venligst, at et no-show-gebyr på 500 kroner vil blive faktureret, hvis I udebliver uden at afmelde jer senest 14 dage før aktivitetsstart.
Workshoppen er bedst egnet for mellemtrin.