Lær om dyr i vandet med Michael O. Jørgensen
Kom på naturtur i Nordhavn med naturvejleder extraordinaire Michael O. Jørgensen. Det kan af og til være svært at se, men selvom man bor i storbyen, vrimler det faktisk med dyr både på lands, til vands og i luften! Særligt dyrene i vandet skal vi blive meget klogere på, når Michael O. Jørgensen gør os klogere på vandet omkring Nordhavn og alle de spændende dyr, der lever i vandet!
BEMÆRK: Arrangementet er en del af BUSTER på Havnen, hvor en dagsbillet giver adgang til alle dagens film og aktiviter. I behøver ikke tilmelde jer filmvisninger og aktiviteter på forhånd, men der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet, så kom gerne i god tid.
