Login

X

Hvis du tidligere har købt billetter uden at oprette en profil, kan du bede om et nyt password for at logge ind.

Opret konto

Honningceremoni med Bybi – En hyldest til naturen

Bybi inviterer til en helt særlig honningceremoni til dette års BUSTER! Du kan tappe et glas honning, sige tak til bierne og lave en gave til en, du holder af. Ceremonien iscenesættes i en sanselig og performativ ramme og har til formål at skabe refleksion over menneskets relation til naturen og den gensidige afhængighed mellem mennesker, planter og dyr i byens økosystem. Under ceremonien får deltagerne mulighed for at smage honning produceret af honningbierne fra Østerbro. Alle deltagere skal sige “tak” til bierne, og dette ritual understreger vigtigheden af at give tilbage til naturen, når vi drager nytte af dens ressourcer. Honningceremonien er både en lærerig og stemningsfuld oplevelse, der kombinerer smag, sansning og eftertanke. Den inviterer deltagerne til at se byen med nye øjne og til at engagere sig i en mere bæredygtig og respektfuld tilgang til det liv, vi deler med andre arter.

BEMÆRK: Arrangementet er en del af BUSTER på Havnen, hvor en dagsbillet giver adgang til alle dagens film og aktiviter. I behøver ikke tilmelde jer filmvisninger og aktiviteter på forhånd, men der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet, så kom gerne i god tid.