Hvordan tror du det er at danse bagved Jennifer Lopez til en koncert, i en Justin Bieber musikvideo eller i pauseshowet til den store amerikanske turnering Super Bowl? Det kan du blive klogere på nu! Efter visningen af den tyske dansefilm ‘Into the Beat’ kan du nemlig møde den danske danser Nellie Bethel og den østrigske danser Lilly Leithner, som har gjort alt det - og mere til! De blev venner i Los Angeles, hvor de begge fulgte deres drøm om at blive professionelle dansere. BUSTER har inviteret dem begge ind i biografen for at fortælle os om deres oplevelser - og ikke mindst lære os nogle af deres moves!