Byg dit eget insekthotel
Det kan være svært at vide, hvordan man bedst passer på naturen, og de dyr der bor i den. Vi har garanteret alle prøvet at redde en mariehøne ved at fange den i et syltetøjsglas, for bare at se den dø…Så hvordan skal man redde alle insekterne, når syltetøjsglas ikke er vejen frem? Det kan filmskaber, forfatter og skuespiller Lykke Sand Michelsen og biolog Nanna Winding Teiner Heidemann lære os meget mere om, når de viser, hvordan man bygger verdens bedste insekthoteller! Ikke nok med, at I som familie kan blive meget klogere på alle naturens insekter, så kan I også bygge jeres helt eget insekthotel, I kan tage med hjem!
BEMÆRK: Arrangementet er en del af BUSTER på Havnen, hvor en dagsbillet giver adgang til alle dagens film og aktiviter. I behøver ikke tilmelde jer filmvisninger og aktiviteter på forhånd, men der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet, så kom gerne i god tid.
