Login

X

Opret konto

Insekteriet inviterer til melorme-larve workshop

Insekteriet inviterer til melorme-larve workshop

Dyrk, undersøg og spis insekter. Start et spændende forløb om melorme-larver på BUSTER. I dette forløb på i alt tre uger dyrker eleverne spiselige insekter i form af melorme-larver. Mens larverne vokser sig spiseklar, undersøger eleverne deres vekselvarme, som er en af årsagerne til insekternes lave klimaaftryk. Til sidst høster og afliver eleverne deres insekter og tilbereder dem i madkundskab. I begynder forløbet på BUSTER Filmfestival med en workshop, hvor lærere og elever undersøger, håndterer og tilbereder insekter, herefter fortsætter forløbet på skolen.

Pris: 600 kr. (Samlet værdi af klassesæt og levende insekter til forløbet: 1850 kr.)

Praktik:

Efter tilmelding:
I bliver kontaktet, så vi kan hjælpe med planlægning af forløbet på skolen. Forløbet kan placeres mellem efterårsferien og juleferien.

Under festivalen:
På en workshop bliver alle oplært i at håndtere, undersøge og tilberede insekter.

Efter festivalen:
I får tilsendt et klassesæt med dyrkningskit, kompendium samt levende insekter umiddelbart inden forløbet starter på skolen.

Klassesættet kan genbruges og undervisningsforløbet fungerer godt på alle klassetrin.

Læs mere om undervisningsforløbet her.