Kortfilmpakke / 64min
Gør jer klar til en bombastisk rejse rundt i de dejligste, skøreste og flotteste animationsfilm fra Letland til Papua ny Guinea. Når man laver film med papir, tus eller modellérvoks kan alting ske…og det gør det i disse film, hvor fisk går på land, rumvæsener koger suppe, kioskejere tager på tur med deres kiosk, børn bliver bildæk og skakspillere lukker luft ud af deres oppustede hoveder, mens små piger får helt nye af slagsen. Der er smæk på farverne og de tossede påfund, som selvfølgelig dækker over vaskeægte temaer som udlængsel, omsorg, familiekærlighed og følelsen af, at verden nogle gange kan blive lidt for overvældende. Glæd jer til et program af film, der beviser hvor utroligt sejt animationsmediet er!
IDODO – hvordan fisken fik sin farve
Ursula Ulmi / Papua Ny Guinea, Schweiz & USA / 10min

Kiosk
Anete Melece / Letland / 7min

Franzys suppekøkken
Ana Chubinidze / Frankrig & Georgien / 9min

Analyse Paralyse
Anete Melece / Letland / 9min

Matilda og det ekstra hoved
Ignas Meilunas / Litauen / 13min

Sierra
Sander Joon / Estland / 16min