BUSTER logo

Indigo

Undervisningsmateriale
Niveau: 7.-10. klasse
Fag: Dansk, religion, engelsk
Udvalgte temaer: Fortælleforløb, Frys-billedet-øvelse, Symbolik

Instr. Jack Price
Land og år: England 2010
Længde: 19 min
Sprog: Engelsk med valgfri danske undertekster

Handlingen

Hanesh er en indisk-engelsk teenager. Han bor med sin søster, mor og far, der driver en restaurant. Om aftenen skændes forældrene, og inde på sit værelse skærer Hanesh sig i hånden med en kniv. Næste dag går Hanesh og hans kammerat Kamal på jagt, og Kamal skyder en due. Hanesh tager duen i hænderne - og den flyver uskadt bort. Kamal stikker af. Nogle lidt ældre drenge driller Hanesh ved at slå truende på et hegn, da han passerer forbi. På skolen er hans skab brudt op, og han finder en død due derinde. Hanesh ligger passiv i sin seng, og moren tager ham til lægen. Da de taler under fire øjne, afslører Hanesh for lægen, at han har healende evner. Lægen råder ham til at holde hans evne hemmelig. Mens Hanesh sidder sammen med sin søster i restauranten falder hans far om med hjerteslag ude på lageret. Hanesh prøver at komme hen til ham, men bliver holdt væk af en voksen. På hospitalet prøver Hanesh igen at komme ind til sin far, men trækkes væk. Han stikker af og løber ud på en vej uden at se sig for, og da en motorcykel prøver at undvige, kommer motorcyklisten til skade. Hanesh healer ham for øjnene af en stor flok mennesker.

Fortælleforløb

I en analyse af handlingen og fortælleforløbet i 'Indigo' kan det være givtigt at arbejde med 'Berettermodellen'. Modellen er udviklet af manuskriptanalytikere, der har fundet en række fællestræk i opbygningen af fortælleforløbet i mange velfungerende film. 'Berettermodellen' illustrerer handlingens forløb med en kurve, der er inddelt i 7 faser:

Anslaget er filmens indledning. I 'Indigo' har vi et meget kort anslag (tidskode 0:00-0:32), der i princippet gør filmen til en rammefortælling. Anslaget er en (ved første gennemsyn kryptisk) scene, hvor Hanesh ser på en motorcyklist, der er kommet til skade. Denne scene, som filmen også slutter med, markerer dermed et nutidsplan, der udgør en ramme omkring resten af historien, som derfor kan anskues som et flashback.

Efter anslaget springer vi tilbage i tid. Nu starter 2. fase, præsentationen (tidskode 0:33-3:08). Hanesh kommer hen til sin far på restauranten, og vi ser hans familie derhjemme. Præsentationen slutter med scenen, hvor han sidder på sit værelse og skærer sig i hånden, mens forældrene skændes. I præsentations-fasen lægges spor ud til senere dramatiske hændelser: vi ser faren få et lille ildebefindende i køkkenet, og vi ser Hanesh skære sig med dolken. Disse to begivenheder er såkaldte 'set-ups', der er med til at forberede tilskueren på og sandsynliggøre de to dramatisk højdepunkter senere, (også kaldet 'pay-offs'): da Hanesh skærer sig i hånden hos lægen, og da faren falder om med hjerteslag.

3. fase, uddybningen, starter med at Hanesh og hans kammerat går på jagt (tidskode 3:08-7:58). I uddybningen øges presset på Hanesh: han healer fuglen, ligger i badekarret og holder vejret, bliver drillet af de andre drenge, finder den døde fugl i skabet og ligger tavs i sin seng. I denne del af filmen erfarer tilskueren, at Hanesh har en særlig evne. Og Hanesh oplever at blive ekskluderet af fællesskabet, fordi han er anderledes. Hans kammerat vender sig decideret imod ham.

Herefter kommer scenen, der er filmens 4. fase, Point of no return (tidskode 7:58-10:44) - det afgørende øjeblik, hvor bordet fanger, og hvor hovedpersonen foretager en handling, som tvinger ham (og filmens historie) videre. I 'Indigo' er det scenen hos lægen, hvor Hanesh stikker kniven gennem hånden, som straks heler igen - og han oplever lægens forfærdelse og råd om at holde de healende evner hemmelige. Det er et afgørende øjeblik, fordi han for første gang indvier en anden person i sin hemmelighed.

Herefter fortsætter konfliktoptrapningen, 5. fase, med en symbolsk scene (tidskode 10:44-14:18), hvor Hanesh ser en abnorm fisk - der spejler hans egen følelse af at være unormal og forkert. Og nu følger den dramatiske scene, hvor hans far får hjertestop, og hvor Hanesh to gange forsøger at komme hen til ham, begge gange forgæves.

Filmens klimaks og 6. fase er scenen, hvor Hanesh er årsag til, at motorcyklisten kører galt, og derefter healer ham for øjnene af en flok mennesker (tidskode 14:18-15:30). Indigo er en film, som slutter i klimaksfasen - den eneste antydning af afslutning er de sidste 3 indstillinger (15:30-15:45) hvor klippetempoet falder og Hanesh står stille og kigger på folk omkring sig. Her er en form for åndeløs afrunding, som dog i høj grad er en åben slutning: hvad vil der nu ske?

Frys-billedet-øvelse

Når I arbejder med filmens forløb, er frys-billedet-øvelsen et godt udgangspunkt for diskussioner og skriftligt arbejde. Ved første gennemsyn af filmen pauser læreren den flere gange undervejs og lader hver gang klassen diskutere: hvad tror I vil ske nu? Hvilke spor (set-ups) i filmen gør, at I får bestemte, konkrete forventninger til den kommende handling?

Gode tidspunkter at fryse billedet er i overgangen mellem de forskellige faser i Berettermodellen - altså ved slutningen af præsentationsfasen (3:07), ved slutningen af uddybningsfasen (7:57) slutningen af Point of no return (10:43), slutningen af konfliktoptrapningen (14:17) og i dette tilfælde ved slutningen af selve filmen (15:45). I kan også vælge at stoppe filmen efter Point of no return og lade eleverne skrive en stil eller sammen digte fortællingen færdig, inden I ser hele filmen til ende.

Afslut arbejdet med at tale om relationen mellem set-ups og pay-offs: hvilke pay-offs fulgte filmens set-ups? Blev jeres forventninger indfriet?

Symbolik

Indigo gør I høj grad brug af symbolik - både i billeder og handling. Her følger nogle eksempler:

  • En fugl, der er vingeskudt, men så bliver flyvefærdig = teenageren, der er ved at blive voksen. Hanesh, der udvikler sine healende evner.
  • En fugl, der flyver = frihed.
  • Den deforme fisk i vandet = Hanesh, der føler sig anderledes, underlig, deform, fordi han har ualmindelige evner.
  • Billedet, der er tiltet (kameraet er drejet 45 grader) i scenen, hvor Hanesh ikke vil stå ud af sengen = den visuelle form signalerer, at Hanesh's liv og identitet er tiltet, han er ude af balance.


Filmens titel
Der ligger stor symbolværdi i filmens titel. Mange kender ordet indigo i relation til farvelære; indigo er en særlig blåviolet farve, og ordet betyder oprindeligt 'farven fra Indien'. Men i forbindelse med denne film relaterer indigo også til et begreb inden for den alternative verden og blandt de, der tror på og dyrker holistisk healing. Her mener nogle, at der eksisterer såkaldte 'Indigo Børn' - en ny generation, som har en anden DNA-struktur end resten af menneskeheden. Disse børn og unge har efter sigende en særlig højtudviklet energi og kan genkendes på deres kraftigt blå aura. Deraf har de fået navnet 'Indigo Generationen'. Det menes, at disse børn har en række særlige evner, fx stærk intuition og healende kræfter. Men deres særlige evner medfører også, at de kan blive misforstået af deres omgivelser og opfattet som underlige og unormale. Der er skrevet en række bøger og artikler om 'Indigo Børn', som er tilgængelige via nettet. Beskrivelser af 'Indigo Børn' svarer til tider til beskrivelser af det, den konventionelle videnskab kalder 'børn med adfærdsforstyrrelser' og kategoriserer som fx autister, børn med Aspergers syndrom, OCD (tvangsneurose), DAMP etc.

Filmens titel 'Indigo' kan desuden relateres til begrebet 'Indigo Healing', der er en særlig retning indenfor healing. Her forbindes farven indigo og begrebet 'indigo energi' med det punkt eller 'chakra' (et begreb indenfor hinduismen), som også går under navnet 'Det Tredje Øje'. Det er typisk afbilledet som et ovalt tegn i panden på bl.a. en række indiske statuer og billeder af guddomme. Også blandt de, der dyrker yoga og meditation, er der stor fokus på kroppens 'chakra'.'Indigo energi' kædes bl.a. sammen med intuition, skønhed, kærlighed, retfærdighed, forståelse for livsprocesser samt et behov for at tjene menneskeheden. Det er næppe et tilfælde, at filmens hovedperson Hanesh har bemærkelsesværdigt kraftige sammenvoksede øjenbryn netop der, hvor indigo-energiens 'Tredje Øje' ifølge hinduismen er placeret.