BUSTER logo







Download 

Drengen fra bjerget

Instr.: Ursula Meier | Schweiz, Frankrig 2012 | 97 min | ALDER: 11+ | Klassetrin: 5-9

 

Der er en knugende oprigtighed på spil i dette fransk-schweiziske prisbelønnede drama om 12-årige Simon, der bor sammen med sin arbejdsløse søster nær et luksuriøst skisportssted.

Hver dag tager han liften op på bjerget, hvor han stjæler forskelligt skiudstyr og videresælger det til de lokale, hvilket viser sig at være en god forretning. En dag kommer han galt af sted og må ufrivilligt slå pjalterne sammen med en britisk sæsonarbejder, som også vil have en bid af kagen. Samtidig optrappes det allerede konfliktfyldte forhold til søsteren og de tvinges til at lirke op for en velbegravet hemmelighed. En bevægende og ærlig film om komplicerede familieforhold, men først og fremmest et rørende portræt af en ung dreng.


L'enfant d'en haut (Schweiz, Frankrig, 2012, 97 min.)
Instruktør: Ursula Meier. Medv.: Kacey Mottet Klein, Léa Seydoux, Gillian Anderson.
Fransk tale med danske undertekster.
Klassetrin: 5-9