Skoletilbud hos BUSTER

BUSTER byder på et væld af tilbud til lærere, pædagoger og undervisere på alle klassetrin, hvor film og andre medier kan inddrages i undervisningen.
 

Brug festivalen!

BUSTER betyder oplevelser, og BUSTER betyder stof til eftertanke. Filmfestivalen er en mulighed for at lærere og elever kan nyde en dag væk fra skolebænken, hvor vi "fylder en pose" med gode temaer, kvalitetsrige film og noget at tale om hjemme på skolen igen. BUSTER leverer endda undervisningsmateriale til et videre forløb (se længere nede på siden).

Festivalen giver dig mulighed for at vælge mellem mere end 100 nye film hentet hjem fra hele verden. Film, som ellers ikke ville finde vej til de danske biografer. Det er BUSTERs ambition at møde børn og unge i øjenhøjde og præsentere dem for film lavet specifikt til dem med historier og temaer, der har relevans for deres virkelighed og dagligdag.

Til en del af filmene vil der være tilknyttet en event, der er med til at underbygge filmens tema. Der kan eksempelvis være tale om, at der efter filmen er mulighed for at stille srørgsmål til filmens instruktør eller skuespiller til en såkaldt Q&A. I andre tilfælde er filmvisningen flyttet fra biografen til en anden kulturinstitution med tilhørende foredrag eller udstilling. Mulighederne er mange, og billetprisen dækker også den tilhørende event. (I enkelte tilfælde kræver kulturinstitutionerne en merpris).

Billetter til BUSTERs film og events er holdt nede på 15 kr. pr person til langt de fleste filmaktiviteter.

Giraffada

BUSTERs Medieakademi

BUSTERs Medieakademi er en ideel mulighed for lærere og elever at blive klogere på de mange nye tiltag indenfor film-, computer- og mobilverdenen. Vi byder på spændende og veltilrettelagte workshops for skoleklasser med kompetente undervisere indenfor bl.a. computerspilsdesign, animation, digitale filmfortællinger, film på mobilen og produktion af apps. I vores workshops fokuserer vi på at arbejde med visuelle virkemidler og filmiske fortælleforløb, og i løbet af en workshop skaber eleverne deres egen digitale produktion, som de kan tage med hjem, når dagen er omme.

Billetter til workshops er ligeledes kun 15,- kr. pr person.

For lærerne

På BUSTER er det ikke kun børnene, der får lov at prøve kræfter med de visuelle medier. Lærere og pædagoger kan fordybe sig i BUSTERs inspirerende lærerworkshops, der har til mål at udstyre deltagerne med konkrete værktøjer og gode idéer til, hvordan de kan inddrage de forskellige medier i undervisningen. Find vores lærerworkshops her.

Hvert år kan du komme til inspirationsdag i Grand Teatret, hvor du præsenteres for BUSTERs spritnye programavis og får gode tips og idéer til, hvordan årets mange festivalfilm og workshops kan indgå i klasseundervisningen. I år bliver inspirationsdagen afholdt den 13. august kl. 16.00-18.45.

BUSTER sætter også de unges medieforbrug på dagsordenen i nogle paneldebatter, hvor du kan deltage i den faglige diskussion om børn og unges rolle som medie-forbrugere og de muligheder og risici, det indebærer.

Du kan desuden tilmelde dig BUSTERs netværk her og løbende modtage nyheder om festivalens mange tilbud for lærere og skoleklasser.

For eleverne

Yndlingsfilm eller hadefilm? - I er med til at bestemme
Når I går i biografen, kan I stemme på den film, som er jeres favorit til Politikens Publikumspris.

De nominerede film har det til fælles, at de fortjener en dansk biografpremiere - og det er her I kan gøre en forskel - publikum kan være med til at afgøre, om en film skal have chancen for at få dansk biografpremiere.

Stem og vind gavekort for 1.000 kr. i Politiken Plus
Giv hjerter på stemmesedlen, som udleveres ved indgangen til biografen og deltag i konkurrencen om et gavekort til Politiken Plus på op til 1.000 kr. Læs mere om afstemningen på stemmesedlen.

Undervisningsmateriale

Hvert år udvikler BUSTER undervisningsmateriale til fri brug i klasselokaler landet over. I år vil der blive udviklet specielt materiale til 5 emner repræsenteret på festivalen:


Derudover er der sidste år udviklet et materiale til generel filmanalyse, så der er hjælp at hente, uanset hvordan man vælger at inddrage film i undervisningen.

BUSTER har i løbet af de sidste tre år udgivet tre undervisnings-dvd'er indeholdende kort- og dokumentarfilm til indskoling, mellemtrin og udskoling, der er blevet distribueret til alle skoler i Danmark. Læs mere om UV-DVD 1, UV-DVD 2 og UV-DVD 3

NB: Vi har stadig nogle få uv-dvd nr. 2 og 3 tilbage
Det er først til mølle princippet! Vi sender dem gerne mod fremsendelsen af frimærker til dækning af portoen. Hvis du er interesseret kan du sende en mail tildiana@buster.dk. Men tjek lige, om din skole skulle have modtaget den i forvejen.

Seje børn græder ikke